Hands-off-bestemmelsen i konkurrenceloven er i vidt omfang en præcisering af den allerede gældende tavshedspligt, som indebærer, at nuværende og tidligere ansatte i styrelsen ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger erhvervet under ansættelsen.

Bestemmelsen gør det klart, at ansatte i styrelsen, som får et nyt job fx i et advokatkontor, ikke må arbejde videre med den samme, verserende konkurrencesag, som de sad med i styrelsen – blot fra den anden side af bordet. Læs mere om bestemmelsen i det vedlagte notat.